Vejen til Hjertetouren

Den 28.-29. juli 2014 var et døgn, der for altid ændrede mit liv!

Jeg havde gennem 10 måneder trænet intensivt mod mit første større cykelprojekt – 7 etaper i de franske alper sammen med Dan Frost. Racercyklen var sendt afsted til Frankrig, kufferten var pakket, og jeg skulle blot sove 5 timer, inden jeg skulle afsted til lufthavnen.

Fra Frankrig til Aarhus

Min far havde på daværende tidspunkt været hjertepatient i 17 år, efter han fik en blodprop i hjertet og faldt om på golfbanen. Hans tilstand var gennem årene blevet forværret, og nu var den eneste tilbageværende mulighed en hjertetransplantation.

Den 29. juli 2014 kl. 00:30 ringede min telefon, og min mor fortalte at der var fundet et donorhjerte. Med kufferten fuld af cykeltøj kørte jeg og min kone fra Brønshøj til Skejby. Vi havde glædet os til dette øjeblik – til der kom et nyt hjerte -, så vi kunne have vores elskede far, svigerfar og farfar i mange år endnu.

Selve hjertetransplantationen gik fornuftigt, men efter operationen kunne det nye hjerte ikke komme ordentligt i gang. Min far lå derfor i koma de efterfølgende 12 døgn. Det var i disse uendeligt lange dage, hvor idéen til Hjertetouren opstod.

Når sommersol bliver til efterårsregn

Efter de 12 døgn vendte min far stille og roligt tilbage til livet. Han var stærkt svækket, men han viste som altid usædvanligt gå på mod og viljestyrke, og selv de erfarne sygeplejersker på Intensivafdelingen var imponerede over denne mands jernvilje og overskud til altid at takke alle sygeplejersker, læger og selv rengøringspersonalet for deres hjælp – min far var ovenpå igen, i hvert fald mentalt.

I de efterfølgende 44 dage kæmpede min bedste ven for den chance, han havde fået. Det lykkedes ham at genvinde førligheden over størstedelen af sin krop, og snart ville han kunne overføres til Hjerteafdelingen, inden han kunne komme hjem.

Tirsdag den 23. september 2014 blev sommersol med ét erstattet af efterårsregn.

Min far fik et svært tilbagefald som følge af en blodforgiftning. Familien blev hurtigt samlet, og fra denne aften var han ikke længere ved bevidsthed. Det viste sig, at en slem svampeinfektion havde ødelagt store dele af lungevævet, og efter en uge i koma måtte lægerne meddele os, at min fars liv ikke stod til at redde.

Den 1. oktober 2014 kl. 19:01 blev himlen et bedre sted at være, og vi mistede vores far, svigerfar, farfar og min bedste ven.

Fra tanke til handling

Hjertetouren 2015

Mens alting fortsat så positivt og lyst ud, fik jeg idéen til dette projekt. Jeg ville gerne “betale” tilbage til alle de mennesker – sygeplejersker, læger, hjertelæger, kirurger og andre som havde hjulpet min far og mange andre hjertepatienter og deres familier.

Det er nogle mennesker, som hver eneste dag gør en forskel for andre, og deres arbejde og indsats er ubetalelig.

Nu var tingene pludselig ændret, og min far overlevede ikke forløbet. Det var på ingen måder sundhedspersonalets skyld, men bare en uheldig kombination af nogle ærgerlige faktorer. Jeg er fortsat den dag i dag alle disse mennesker evig taknemmelig for den hjælp, pleje og kærlige omsorg de gavn min far de sidste to måneder af hans 62 år lange – eller korte – liv.

Projektet helt praktisk

På årsdagen for min far og bedste vens hjertetransplantation cyklede jeg Hjertetouren 2015 i hans minde, til hans ære og til fordel for Hjerteforeningen. Målet var at cykle så mange kilometer, som jeg kunne nå på 24 timer med start den 28. juli 2015 kl. 18:00 og afslutning den 29. juli 2015 kl. 18:00. Jeg er stolt over, at jeg i de 24 timer cyklede 506 km.

Jeg oplevede, at rigtig mange ville støtte projektet økonomisk ved at donere et beløb, som kunne videregives direkte og ubeskåret til Hjerteforeningen den 1. oktober 2015, på årsdagen for min fars død. Det blev til 104.135 kr., hvilket er langt mere, end jeg havde turdet håbe på.

Det gav mig lysten til at fortsætte Hjertetouren med flere ryttere og flere penge til Hjerteforeningens gode arbejde.

Tak fordi du tog dig tid til at læse min historie, og tak fordi du hjælper mig med at hjælpe andre!

Thomas Christensen-Degn