Nogen på hjertet

For at huske os alle på, hvad vi egentlig kører for på Hjertetouren, vil vi hvert år give en rytter muligheden for at mindes på en særlig måde.

Hvis du som rytter kører Hjertetouren for at mindes en, du har mistet til hjerte-kar-sygdom, så kan du i forbindelse med din tilmelding indsende din historie. Når tilmeldingsfristen er udløbet, trækker vi lod blandt de indsendte historier, og vinderen får trykt den afdøde kæres navn på årets sponsorjersey – i et rødt hjerte på venstre bryst

I 2020 kørte vi for første gang med Nogen på Hjertet, og nedenfor kan du læse Jackies hjertegribende historie, om dengang han mistede både sin far og sin lillesøster.

2020: Jackie kører for at mindes Lotte

Det er ikke første gang, jeg skal prøve kræfter med flyvestationen i Værløse, og det bliver heller ikke sidste gang, men 2020 bliver noget helt særligt for mig!

Jeg skulle selv have kørt for anden gang i august 2018. Vores situation som familie er kaos, og jeg får derfor en god cykel ven til at være stand in for mig. Kan stadigvæk ikke sige tak nok til Flemming Duus for den gestus. Der sker meget, som vi holder hemmeligt for de sociale medier, og kun de nærmeste ved besked. Min søster Lotte har været igennem 2 grimme måneder, først på Odense Universitetshospital og efterfølgende på Skejby med et hjerte som ikke fungerer i hendes lille krop.

Den 3. august bliver hun lagt i hjerte/lunge-respirator, hvor min far sender hende i drømmeland. Min far siger på daværende tidspunkt, “Det er sidste gang, jeg ser min datter.” Det tog hårdt på alle og især min far, som kæmpede med hjertesvigt. Han opgav kampen den 7. august, hvor han sov fredeligt ind under normale forhold i egen seng uden optræk til, at noget var i vejen. 66 år gammel.

Lotte blev vækket til tider og med hendes svage helbred, holdt vi alt hemmeligt for hende, mens vi ventede på et nyt hjerte til hende, i håb om at vi alle kunne samles om den sorg, vi var igennem. Men vi skulle selvfølgelig have Lotte med, når hun var frisk. Derfor havde vi heller ikke fået Far i jorden, før hun var klar.

Den 28. august får Lotte et nyt hjerte, mens vi kan se til på sidelinjen, at komplikationer støder til. Vi får at vide, at tingene ser gode ud, trods det at hendes journal siger noget andet. Mandag den 6. september smider Søs (Jackie og Lottes anden søster, red.) og jeg os i bilen, da Lotte skal have en mindre operation. Vi lander i Skejby sidst på eftermiddagen, og vi behøver ikke engang at spørge, tingene står tydeligt i de andres øjne, som er landet.

Lottes krop vil ikke mere og har opgivet kampen. Vi får ringet til de nærmeste, og da vi alle er samlet om aftenen, får vi sagt farvel, inden hjerte medicineringen bliver slukket. Lotte sov stille ind tidligt på morgenen. Hun blev kun 28 år, og efterlod sig 2 skønne tøser.

Jeg har kørt løb for velgørenhed før, og det holder jeg mest af. Derfor har jeg stået på deltager listen før, og i år er ingen undtagelse. Her skal jeg ikke have andre til at køre for mig, det er mine egne runder, som tæller i år, selvom jeg har den største respekt for Flemming og Bo 2019, som har kørt med min historie i bagagen.

Som sagt elsker jeg velgørenhedsløb som Hjertetouren / MS Challenge osv. Jeg lider selv af en hjertefejl, som gør at hjertet pumper hurtigere end de fleste og slår uregelmæssigt. Det skyldes en fejl i sinusknuden, som skal sikre en regelmæssig rytme. Det betyder, at jeg kan køre med 120 i timen og ikke bliver træt, da det hele pumper hurtigt konstant. Det skal man ikke være læge for at vide, ikke er sundt, og derfor tvinges min puls ned med betablokker. Jeg har været dumdristig nok til at smide dem, når store udfordringer som 24 timer på cyklen skulle køres, da jeg bliver meget hurtigt træt på pillerne og kun kan yde 60-70 procent i forhold til uden. Men sidste år lærte mig meget mere end snit og tilbagelagte kilometer. Jeg har en familie at tænke på samt et ansvar som forælder, så pillerne spises og slut med at forvente masser af kilometer eller køre efter højt snit.

Jeg tager en runde af gangen, mens jeg smiler mod himlen, i håb om at de har styr på vejrguderne.

2020 blev kørt med min makker Glenn Holmgaard som altid. Vi havde en del regn undervejs, trak i teltet og nød tiden med andre gode folk. I 2020 deltog min datter på 7 år. Derfor kørte jeg ikke om natten, da hun selvfølgelig ikke skulle ligge alene i en mørk bil, hvor et øje også skulle holdes med hende. Jeg rundede næsten 300 kilometer på under 10 timer, mens datteren rundede de 60 på en 16″ cykel. Faren var mega stolt, men det var ikke det eneste tidspunkt i løbet af det døgn, der var mange andre momenter.

Indsamlingen gik langt bedre end forventet. At se over 40 ryttere bære min søsters navn på deres bryst. At se trøjen for første gang. At få GO til at få navnet på brystet. At se min datter køre lead-out for os alle en sidste gang over stregen. At stå tom for ord over for Charlotte (fra Hjertetouren, red.), da jeg skulle modtage medaljen som sidste mand.

Hjertetouren er langt fra et motions løb. Det hele handler om sammenhold med masser af gode som sørgelige historier. Med hjertet for dem som har forladt os, eller dem som har fået en ny chance, samt dem vi alle kan hjælpe til bedre forskning eller hverdag. Hjertetouren rummer så meget varme, at man glemmer at cykle til tider 🙂

Tak til Thomas og Charlotte ❤

Tak til styregruppen bag Hjertetouren ❤

Tak til alle jer som bidrager på den ene eller anden måde ❤

Vi ses i 2021 ❤

De bedste hilsner
Jackie Kjelsmark