Det hele går ubeskåret til Hjerteforeningen!
Bidrag til Hjerteforeningen er godkendt af SKAT som fradragsberettigede. Der er ingen bagatelgrænse, men fradrag for gaver til velgørende foreninger kan maksimalt andrage 18.300 kr. (2024). Støt en Rytter eller Giv til Hjertet ♥
Vi er taknemmelige for alle bidrag!
Fra tanke til handling
Den 29. juli 2014 kl. 00:30 ringede min telefon, og min mor fortalte at der var fundet et donorhjerte. Med kufferten fuld af cykeltøj kørte jeg og min kone fra Brønshøj til Skejby. Vi havde glædet os til dette øjeblik – til der kom et nyt hjerte -, så vi kunne have vores elskede far, svigerfar og farfar i mange år endnu.
Selve hjertetransplantationen gik fornuftigt, men efter operationen kunne det nye hjerte ikke komme ordentligt i gang. Min far lå derfor i koma de efterfølgende 12 døgn. Det var i disse uendeligt lange dage, hvor idéen til Hjertetouren opstod.